Fotoalbums

I menuen ovenfor finder du nu et link til vores fotoalbums på Facebook.

Posted in Blog, Fotos | Leave a comment

Ironman Lanzarote er crazy

Så er vi på vej hjem – skriver på flyet. Fagre nye verden. Flyver man med Norwegian er der gratis WIFI ombord.

6 dage blandt sportsfolket iført tjekket sportslir og udstyr og så Steen og jeg iført hængerøv og klipklappere. 2 verdener mødes. Vi turede rundt i bil og opdagede den golde barske ø. Brugte en dag på at køre cykelruten i bil..og blev svært overraskede over stigningerne og sving i bjergene i 2,5 kms højde og blæst og kastevinde. Er du vild en tur. Hvorn ka man gøre det på cykel??? Vi fandt en kridtsten og kastede os over projektet i bedste tour de francestil at skrive og heppe på Annelisa på asfalten, hvor bjerget virkelig sparkede røv deropad. Man er vel real supporter. Annelisas cykel var blevet væk i lufthavn, så hun måtte leje en for stor cykel og købe nye cykelsko og hjelm. Ik sjovt at gå cykelturen i møde i lånte fjer.

Dagen oprandt og vi stod i strandkanten i tusmørket kl 6.30 om morgenen og starten gik og alle for som vanvittige ud i vandet og plaskede afsted med kurs mod den næste bøje langt ude i havet. Det så vildt ud med 2500 svømmere på en gang. Annelisa kom susende op på stranden for at ta endnu en omgang i havet med smil på læben. Da hun var sprunget i for anden gang spurtede vi op til starten af cykelruten, så vi ku heppe hende afsted, når hun havde smidt våddragten og var hoppet i cykelskoene (de nyindkøbte,fordi hendes egne var forsvundet med cyklen). Pludselig kom hun ræsende på sin lejede cykel og med blodet løbende ned over den ene hånd. En eller anden skvatrøv havde vist kastet hende ind mod en afmærkning i vandet. Efter hendes cykelafgang gik vi og Anders hjem til os og spiste en omgang frisk morgenbrød avec…Nutella(det blir jo en lang dag).

Vi ku høre mange ambulancer, mange udgik og Annelisa berettede senere om folk, der lå i deres eget bræk på ruten og vi så folk på løberuten, der nærmest kravlede afsted med udslukt liv i øjnene, lignede småpsykoser, der hallucinerede i ørkenen – hva helvede er det, der driver folk til den slags galskab?????Det brugte vi noget tid til at reflektere over.

Efter morgenmaden kørte vi ud og fandt Annelisa på ruten, hvilket havde krævet mange regnestykker fra de to mandlige supportere at regne ud, hvor vi ku se hende i forhold til tid og km. Hun kom susende op ad en bakke i en lille landsby og smilede stort. Vi hylede og skreg og kippede med flagene. Desværre var det håbløst at fange hende andre steder på cykelruten pga afspærringer, så vi kørte hjem og tog en latte og så ned på promenaden, hvor vi stod i stegende hede i 2,5 timer før hun endelig cyklede ind -helt og aldeles ramt af en hård cykeltur på 7,5 timer og svømning 1,12 timer.

5 minutter tog det hende at skifte – så kom hun løbende ud på sin marathonrute og hendes kommentar til os var “jeg er så smadret”. Gyyys tænkte jeg – hun så satme træt ud. Løberuten lå på promenaden, så vi ku se hende løbe forbi flere gange og hun var drøn sej og træt – meget træt. Tilsidst smed Anders klipklapperne og løb et lille stykke med hende, imens gik vi længere op, så vi ku heppe på hende længere fremme, når Anders gav slip igen. De sidste 10 km nev dælme hårdt.Det var faktisk ik spor rart at se på – gjorde ondt langt ind i sjælen. Egentlig er det mig stærkt imod, at udsætte sig selv og sin krop for dette vanvid, men velvidende at Annelisa jo ville gennemføre det lorteræs, om så hun sku kravle over målstregen, fortsatte vi med at heppe hende lidt videre. Hun blødte igennem sin ene sko, havde tisset i bukserne og med skadet hånd og tårer i øjnene fangede vi hende tilsidst 50 meter før mål, hvor hun fik både Dannebrog og det færøske flag i hånden og så løb hun over målstregen. 13,5 timer senere..med et stort smil på læberne. Holy moly en dag. Jeg er faktisk kun hård udenpå, og blød indeni, så jeg tudede sgu, da hun endelig ku falde om på fortovet, mens hun ironisk nok sagde, at Ironman i Abu Dhabi var en skovtur ved siden af det her, (da hun altså havde fået vejret). Det var simpelthen for vildt og helt skørt, men en go tur – det er jo altid plimskørt i Annelisas selskab.

Dagens sms fra Annelisa ” hva siger I til Ironman i Syd Afrika til næste år – er I friske”..

Posted in Blog, Lanzarote | Leave a comment

Lanzarote dag 3

Fredag besluttede vi at vi ville køre den trækning som deltagerne i Ironman skulle køre. En trækning på 180 km. Ironman Lanzarote regnes som verdens hårdeste ironman pga de mange stigninger der er og pga risikoen for kastevinde.
Men vi tog altså turen i bil, hvilket i sig selv var ret hårdt. Undervejs gjorde vi forskellige stop. Det første store stop var i nationalparken Parque Nacional De Timanfaya. Det koster 6 euro pr person at få lov at køre ind. Man kører ikke ret langt så kommer man til en stor plads hvor der holder et stort antal busser. Dem bliver man så sendt over i og så starter en halvtimes rundtur i dette ejendommelige landskab der skyldes et stort vulkanudbrud i 1700-tallet. Her er fuldstændig bart og egentlig ret kedeligt. Halvvejs var vi begge ved at falde i søvn. Tilbage på pladsen blev det demonstreret hvordan de griller direkte over varme fra jordens indre.
Så videre til en lille by Soo. Her nød vi en lille frokost på byens sandede torv. Så videre mod nord og nu begyndte bjergene. Flere og flere bakker meldte sig og vi havde stor medlidenhed med rytterne. Vi fandt en lang stækning med en pæn stigning og så gav vi os ellers til at skrive opråb til Annelisa, så hun undervejs ville få lidt opbakning. Vi forsatte mod nord og nu blev det virkelig stejlt. Rytterne skal over to høje bjerge inden det igen går mod målet i Puerto Del Carmen og skift til løbesko. Vi havde slet ikke fantasi til at forestille os hvordan det lader sig gøre med livet i behold….

Posted in Blog, Lanzarote | Leave a comment

Lanzarote Ironman

Posted in Fotos, Lanzarote | Leave a comment

Indtryk fra Lanzarote

Posted in Fotos, Lanzarote | Leave a comment

Lanzarote dag 2

Klokken 08 åbnede det lokale supermarked der ligger 200 meter fra vores lejlighed. Her hentede vi noget morgenmad bestående af flutes, ost og marmelade plus lidt frugt. Så sad vi ellers i den skønne morgensol og nød morgenkaffen, alt i mens vi planlagde hvad vi skulle se i dagens løb.
Der er to ting der kendetegner Lanzarote. Den ene er, at øen består af lavasten og bjerge. Dvs kuperet terræn og ikke et eneste græsstrå. Men de lokale har selvfølgelig udnyttet lavastenen som ressource og bygget et utal af diger og markskel af stenene som ligger overalt. Det føles som kører man på månen eller Mars. Det andet kendetegn er mængden af turister. Her vrimler med specielt englændere og hver anden bil på vejen er en udlejningsbil. I disse dage er øen desuden oversvømmet med sportsfolk der skal gennemføre det der regnes for verdens hårdeste ironman. Mere end 2000 deltager.
Da vi kører sydpå kører vi gennem en lille by der hedder Fermes. Her var så hyggeligt at vi måtte stoppe og gå en tur rundt i byen. De lever med lavasten over alt, men i deres haver stråler diverse smykke blomster og planter. Alle husene er hvidkalkede og døre og vinduesrammer er målet enten blå eller grønne alt efter hvilken by man er i. Det ser så hyggeligt ud og minder en om Grækenland eller Marokko. Fra pladsen foran kirken var der en formidable udsigt over Lanzarotes sydspids og byen Playa Blanca.
Vi fortsatte mod Playa Blanca. På et rejsebureaus hjemmeside kan man om byen læse. “For de gæster, der gerne vil bo i lidt rolige omgivelser, men stadig med lækre restauranter og fine shoppingmuligheder indenfor rækkevidde, er Playa Blanca et godt valg. Byen er placeret tæt på Lanzarotes sydspids og de skønne strande Playa Dorada og Playa Flamingo ligger helt tæt op af bycentrum. Fra den charmerende strandpromenade er der en fremragende udsigt til en anden af De Kanariske Øer – den nærliggende Fuerteventura”.
Ja ja ja, det er ligesom ejendomsmæglerne der skal beskrive en bolig. Den får ikke for lidt. Altså godt nok er her smukt, men hold k…. hvor er her mange turister og butikkerne er klassiske turistfælder hvor der sælges billigt tøj, fotoudstyr og diverse krims krams. Desuden et fuldstændig vanvittigt antal restauranter hvor alverdens køkkener faldbydes.
Det er næsten for meget af det gode, men sikkert perfekt for den der skal på en klassisk charterferie med sol, strand og mad.
Vi blev efter en gåtur på byens strandpromenade nødt til at køre videre. Nu op langs vestkysten til byen El Golfo. Turens kendetegn er at du kører i en stenørken hvis du kigger ud til højre og kigger du ud til venstre kan du nyde den ene storslåede udsigt over havet efter den anden.
El Golfo er en lille flække hvorfra ingen vej fører videre. Byen der ikke er mere end 400-500 meter lang, ligger helt ud til havet og består i al sin enkelthed af to rækker huse hvoraf den ene række er restauranter. Man undres over hvordan de kan overleve, men der må åbenbart være en masse turister som besøger byen.
Vi indtog en af restauranterne og satte os kun ganske få meter fra Atlanterhavet. Fik en rigtig lækker portion mixet grillet fisk.
På vej hjem kørte vi forbi vores venner Annelisa og Anders. De bor lidt oppe i byen i et super lækkert luksushus med egen pool. Vi fik hørt om Annelisas store problem med at hendes cykel ikke er kommet frem. De kom ellers lige fra lufthavnen, der havde fundet den, men det viste sig at være en forkert cykel. Store frustrationer, men heldigvis blev hun senere kontaktet. Cyklen var fundet – i New York…. de lovede at den nok skulle nå frem i løbet af fredagen.
Så var det ellers hjem til hotellet for at hvile og passe internettet.
Da klokken blev 18 gik vi ned på strandpromenaden. Alt handler nu om løbet lørdag, så der er masser af afspærringer og folk der træner. Vi gik langs hele strandpromenaden vel en 2-3 km, nød solen og fandt en mexicansk restaurant hvor vi spiste en udsøgt middag.
Så var det ellers hjem i seng.

Posted in Blog, Lanzarote | Leave a comment

Fotos fra hotellet

Posted in Fotos, Lanzarote | Leave a comment

Lanzarote dag 1

Så er vi taget på ferie til Lanzarote. En lille kort ferie på 6 dage. Målet med ferien er først og fremmest at yde opbakning og moralsk support til vores gode veninde Annelisa. Hun skal lørdag deltage i en ironman på øen, og som det også var tilfældet i 2012 hvor vi tog med til Abu Dhabi, er vi igen klar på sidelinien med både det færøske og det danske flag.
Vi måtte tidligt op klokken 05. Nikker ville køre os i lufthavnen, så det var en stor hjælp. Vi kom af sted til tiden klokken 07 med EasyJet og landede halvanden time senere i Gatwick. Her skulle vi skifte og først flyve videre klokken 1350. Så det blev nogen lange timer i lufthavnen. Heldigvis har Gatwick lufthavn masser af forretninger, så vi fik da tiden til at gå med skiftevis at shoppe og drikke kaffe.
Det bedste var at alt var så billigt, indtil vi kom i tanke om at de i England ikke bruger Euro men Pund.
Nu sidder vi flyveren over den engelske kanal. Klokken er 15 og om knap 3 timer lander vi på Lanzarote hvor vejret heldigvis skulle være godt.
Vi landede præcis klokken 18 som planlagt. Hurtigt ud og finde vores lejebil, en Seat Ibiza, og så afsted mod hotellet. Leje af bil er billigt, vi gir knap 600 kroner for fem dage.
Vi bor i byen Puerto Del Carmen på et ressort der hedder Jable Bermudas. Her har vi en fin lille lejlighed med stue, køkken, badeværelse og soveværelse. Soveværelset var desværre med enkeltsenge, men Steen havde sine uundværlige strips med og i løbet af nulkommafem var sengene stripset sammen til en dobbeltseng. Prisen for 5 overnatninger er 175 €.
Efter at have pakket ud gik vi de par hundrede meter vi har ned til strandpromenaden. Her fandt vi en asiatisk restaurant og spiste Thai spareribs og Thaisalat.
Derefter hjem på hotellet. Surfe lidt på nettet og så ellers i seng.

Posted in Blog, Lanzarote | Leave a comment

5 grunde til at besøge Lanzarote

Om ca et døgn er vi ved at lægge an til landing på den spanske feriø Lanzarote.

http://www.oplev-lanzarote.dk/2013/04/5-grunde-til-at-besoge-lanzarote/

Posted in Blog | Leave a comment

Berlin sidste dag

Vores sidste dag i Berlin foregik også i dejligt solskin. Vi startede med at gå til Gendarmenmarkt, der beskrives som byens smukkeste plads. Her ligger både et koncerthus og to katedraler. Det var stadigt tidligt på dagen, så her var fred og ro.
Vi fortsatte ned ad Friedrichstrasse, en af byens mest kendte gader. Alle butikker var lukket da det var søndag, så vi fortsatte til floden Spree. Drejede til venstre og gik så langs floden fordi det tyske senat og videre til Tiergarten.
Videre til Potsdammer Plads hvor vi ville en tur op i en af bygningerne. Kan ikke huske hvad den hedder, men den har europas hurtigste elevator. Fra toppen ser man det meste af byen.
Det var nu blevet eftermiddag så vi gik tilbage til hotellet for at hente bilen. Vi havde tjekket ud i morges og kunne straks køre. Næste stop skulle være East Side Gallery. Her står 1300 meter mur tilbage, det længste stykke i byen. Muren er udsmykket af 118 kunstnere fra 21 lande. Desuden ligger der her en lille oase, der kan minde om Christiania i Danmark, der ryges bla lige så meget hash helt åbenlyst.

Nu havde vi hjemve. Så vi startede ud mod Rostock, 2 timers kørsel ventede. Vi var i god tid så vi nåede at besøge Bordershoppen hvor vi fyldte bilen op med cola og vin :-)
Færgen sejlede klokken 20 og vi var hjemme kl 24.

Posted in Berlin, Blog, Fotos | Leave a comment